Ledelsesudvikling for den enkelte leder og i lederteams

Friborgen har en længere portefølje af ledelsesudvikling i både private og offentlige organisationer.

Ofte bliver vi kontaktet når der er en omstrukturering, en sammenlægning eller et lederskifte. Det kan også være ved konflikter eller udviklingsbehov for et team. 

Det er vigtigt at være opmærksom på at Friborgens udgangspunkt for ledelsesudvikling altid er med lederen som menneske i centrum - og det er fordi de mange konkurrerende dagsordener kan være med til at gøre ledelsesopgaven kompleks. Vi arbejder også med at ledelseskæden er sammenhængende for alle ledere, vi har i forløb, fordi vi ved at det giver den bedste trivsel i en organisation som helhed.

Ledelsesudvikling med skuespiller

Friborgen har årelang erfaring i at samarbejde med en skuespiller omkring undervisning og coaching. Denne form for coaching er særlig virksom når en virksomhed, en leder eller en medarbejder oplever særlige vanskeligheder i bestemte situationer. Vi arbejder både med individuel kommunikationstræning og teamtræning. Kontakt Friborgen for yderligere infomation, pris og rammer.