Terapi

Friborgen anvender flere typer af rammer for terapi - udgangspunktet er altid hvad du eller I står i lige nu. Jeg betræber mig på at arbejde med det centrale hver gang - så du oplever at blive støttet i konkrete udfordringer du oplever.

Klassisk samtale: Vi mødes i min hytte og taler sammen, mens du får te, kaffe eller vand. Jeg skriver noter og sommetider tegner vi også for at få overblik i hvad du vil drøfte med mig. Efter hver session samler vi op og taler om hvordan du kan arbejde videre indtil vi ses næste gang. Denne samtale kan også foregå på din abejdsplads eller i dit hjem.

En tur i det fri: En session tager ca 55 minutter og foregår ved at vi går sammen mens vi taler. Vi udfolder dine bekymringer og jeg stiller dig spørgsmål som enten giver dig større selvindsigt eller ansporer til at skifte perspektiv. Vi mødes efter aftale - og efter hver gang aftaler vi, hvordan du kan øve dig i det, vi har drøftet.

Jeg arbejder primært ud fra et narrativt/systemisk grundlag, samt med inspiration fra naturterapi. Jeg hjælper dig til at blive klar over hvilke fortællinger, du gør brug af for at forstå dig selv - og samtidigt også at vi sammen ser på hvilke systemer, du er en del af. Jeg arbejder omsorgsfuldt og fordomsfrit.

Jeg har stor erfaring med at tale med mennesker, der er udfordret af at leve livet, nærme sig døden, studere, arbejde, lede, have stort ansvar, have tung bagage fra opvæksten eller være i et vadested i livet.

Jeg arbejder både med terapi for den enkelte, for par eller for mennesker i nære relationer, som fx søskende.

Del siden